28
apr
2015
3

2 avancerede hækle opskrifter

Når du har hæklet så længe at du føler der skal nye boller på suppen, kan det være fedt at kaste dig over et projekt der vil udfordre dig udi hæklingens kunst.

Kategorierne kan være de samme som de lette og øvede opskrifter. Forskellen er kun at de avancerede hækle opskrifter benytter sig at flere teknikker og opskrifter hvor du skal læse i opskriften hele tiden.

Har du styr på dine masker og teknikker, vil du ikke opleve det som voldsomt at skulle sidde med næsen i opskriften også.

Jeg har set på disse 2 avancerede mønstre som jeg synes vil være udfordrende at hækle.

Garden Afghan

Crochet_World_Feb-2003_26_medium2Dette Garden Afghan er i mine øjne et smukt tæppe som ville gøre sig godt i min sofa. Det er skrevet i amerikansk terminologi og den angiver at der er brug x oz af hvert garn. 1 oz svarer til 28,34 gram.

Grunden til designeren angiver vægten og ikke antal meter, er for at du frit kan vælge hvilken garntype du vil bruge.

Du skal dog huske at lave din hækleprøve for at tjekke din hæklefasthed på garnet. På denne måde sikre du dig at tæppet bliver den størrelse som du ser på billedet.

Opskriften har jeg fundet på ravelry.com hvor det er gratis at være medlem.


Gryffindor Husvåben Panel

gryffindor120Jeg kan ikke skjule at jeg er en stor J.K Rowling og Tolkien fan. Derfor dånede jeg en lille smule da jeg første gang stødte på denne designer. Lee Mac aka Totallee, er en australsk kvinde som er fuldt dedikeret til at hækle lige præcis denne type projekter. Hendes fanskare er favner hele verden, bare se mig her i Danmark.

Hun hækler disse protrætter af alt fra den moderne pop-kultur. Hendes opskrifter er som sådan ikke svære i og med maskerne er simple, men din næse vil permanent være plantet i opskriften.

Du vil virkelig få teste din koncentrationsevne med hendes opskrifter og resultaterne vil gøre dit hjerte en smule mere nørdet.

Und dig selv den fornøjelse at tjekke hendes side ud!

Totallee.net

3

Leave a Reply