10
jul
2015
0
Amigurumi Sol

Amigurumi Sol – oversat fra finsk designer

Amigurumi Sol

Jeg fik en forespørgsel på at oversætte denne sol og skyen i forrige indlæg. En mulighed jeg blev rigtig glad for.

Den smukke sol og den hvide sky gav mig et skønt afbræk fra en top jeg er ved at hækle. Den er desværre begyndt at kede mig, og så hilser jeg enhver anden opgave velkommen.

Opskriften er oversat med tilladelse fra designeren. I bunden ligger der et link til hendes blog, hvor jeg ved hun vil blive rigtig glad hvis I stikker ind og takker for opskriften!

Opskriften er som følger:

Lav 2 lm.

  1. I den første maske laver du nu 6 fm. (6)
  2. 2fm i hver m (12)
  3. *fm,fm udt* hele vejen rundt (18)
  4. *2fm, fm udt* hele vejen rundt (24)
  5. *3fm, fm udt* hele vejen rundt (30)

6-10. fm hele vejen rundt (30)

  1. *3fm, fm indt* hele vejen rundt (24)
  2. *2fm, fm indt* hele vejen rundt (18)
  3. *fm, fm indt* hele vejen rundt (12)
  4. fyld fyld i nu og indtag med fm indtil du har et lille hul. Sy det lukket.

 

Solstråler:

Lav 43 lm. Saml den med en km og sørg for at maskerne ikke er snoet inden.

*fm i den næste maske, hstgm, (stgm, db-stgm, stgm) i næste maske, hstgm, fm, km* – gentag til du har 7 stråler. Hæft og efterlad en lang hale til montering.

 

Sy strålerne på solen og broder ansigt på.

Amigurumi Sol

Amigurumi Sol

 

Solen er hæklet in the round, forstået på den måde at du ikke afslutter omgangen med bare fortsætter. Derfor er det vigtigt at du tæller mens du hækler så du ikke glemmer hvor langt du er i opskriften.

Mine unger synes de var vildt sjove, og så gav det anledning til en snak om at tage solcreme på, nu solen titter frem til tider.

Smut gerne ind på Imaginarywardrobe og smid en hilsen! Hun har virkelig fortjent en!

 

0

Leave a Reply