9
maj
2015
2

Basic Beanie – begynder projekt 2

Begynderprojekterne som jeg lægger ud, er alle nogen hvor du efter få forsøg vil kunne huske opskriften på rygraden. De træner dine basale masker og når du føler du har godt fat i dem, kan trygt gå videre til sværere projekter.

En hue er et sjovt lille projekt som tager knap en aften at lave. Selvfølgelig efter at ungerne er lagt i seng.

full_6217_5827_BasicBeanieALLSIZESEasy_1Basic beanie

Denne hue er en af mine ynglings, for den er så nem at jeg kun lige skal genlæse de første 3-4 runder inden jeg bare hækler til den størrelse jeg har brug for.

Jeg har dog vænnet mig til at måle ungernes hoved inden (omkreds samt fra toppen af hovedet og ned til øreflippen), da opskriften ikke helt passer til mine ungers store hoveder. Som tommelfingerregel hækler jeg altid 2 runder mere end opskriften så huen dækker deres ører.

Opskriften kan du finde her. Basic Beanie


Opfordring til dig med en masse restgarn

Ligger du inde med en masse restgarn som du ikke helt ved du skal bruge til, så overvej at hækle en masse (og brug forskellige størrelser af hæklenåle så de passer flere forskellige babyhoveder) af disse huer og forær dem til dit lokale hospitals neonatal afdeling. De små for tidligt fødte får altid en hue på, så de kan holde på varmen, når de er udenfor kuvøsen. Selvom mine unger ikke er for tidligt fødte, så kender jeg flere, hvor de har gemt huen til evigt minde om at deres børn klarede den første svære tid som for tidlig født.

 

2

Leave a Reply