16
sep
2015
1

Baymax fra Hero6 – hæklet

baymax fra hero6Hæklet minibamse: Baymax

Denne lille Baymax er den nyeste bamse jeg har hæklet. En lille pige ønskede sig en lille version af ham og det kunne jeg hjælpbaymax fra hero6e hendes mor med at fremstille.

Moderen havde set dette fine billede på Instagram og tagget mig i det. Og ud fra dette billede samt inspiration fra en opskrift jeg fandt på ravelry, hæklede jeg denne lille Baymax der er ca 8-9 cm høj.

Jeg brugte en 2 mm hæklenål og den er hæklet i spiral.

Hæklet i hvid

At han er hæklet i hvid, priser jeg mig lykkelig for, da jeg virkelig afskyr at hækle i sort. Jeg sidder altid under en skarp lampe, når der er noget som helst sort, der skal hækles. Hoved og krop er hæklet ud i et hvilket var nemmere end jeg regnede med. Det letter selvfølgelig også monterings arbejdet når nu hovedet er placeret korrekt. Armene fik kun en lille smule fyld så toppen kunn klemmes flad. Benene er fyldt hårdt ud.

Min stress ventil

For mig er hækling, et bedre alternativ, end at sidde med min mobil/bærbar en hel aften for at stene facebook. Mest fordi verden drejer fint rundt uden min overvågning.

Hækling er for mig, min måde at håndtere stress på. Jeg fik stress for nogle år siden og det vendte om på mit liv. Til det bedre, for nu ved jeg hvor vigtigt det er, at passe på sig selv. Det er nu 4 år siden og jeg har lært mere om mig selv end så mange andre i min alder. Jeg ved også at jeg ikke vil stille mig tilfreds med et kedeligt liv og derfor skylder jeg mig selv og min familie at krydre den med værdifuldt indhold. Men det er ikke fordi vi er ved at rive teltpælene op og gøre noget vildt. Nej, vi arbejder begge på at vores base er trygt og rar. At vi kan få plads i budgettet til at rejse med vores børn og sidst men ikke mindst, arbejde med de ting der gør os glade!

Hvor er opskriften?

Til jer der kunne tænke jer at hækle jeres egen mini Baymax så fandt jeg inspiration i denne opskrift på ravelry. Jeg hæklede 2 omgange mindre end de angivede 25 omgange.

 

1

Leave a Reply