24
mar
2015
2
billigt garn

Garn – en guide i de forskellige typer

Der findes mange typer af garn, og alt efter hvad du vil lave, kommer de forskellige typer til hver deres ret. Nogen er gode til at holde dig varm med svedtransporterende effekt. Nogen er superbløde. Nogen allergivenlige. Nogen fulde af glitter eller refleks. Fælles for dem alle, er at de kan løfte en opskrift til nye smukke højder.

Der er ikke noget garn, der mindre rigtigt end andet. Det er helt op til dine smagsløg om du er mest til bomuld, hør, silke, mohair eller uld. Det vigtige er, at du finder dét, du bliver glad for at arbejde med.

Denne guide vil belyse de forskellige typer.

Bomuldsgarn

drops-loves-you-5-garn-116-lavendelBomuldsgarn er en klassiker.

Hvorfor bomuldsgarn er en klassiker, er ikke svært at forstå. Det er nemt at strikke og hækle i, det er blødt og utroligt stærkt materiale. Med den rette pleje får du resultater, der kan holde i mange år uden at miste form og farve.

Det meste bomuld kan vaskes ved grader op til 60 grader, og skal tørres fladt. Du må endelig ikke tørretumble bomuld, hvis det er en kreation du gerne vil have længst muligt.

 

 


Akryl

Akryl er et kunstgarn som er god at bruge for dem der er allergiske overfor uld. Akryl findes i rigtig mange farver og kan vaskes ved 40 grader. Det er nemt at strikke og hækle i. Akryl bruges også til blandingsgarn til at styrke slideffekten på garntypen. Der er meget delte meninger om akryl, men der er ikke noget der er rigtigt eller forkert ved det, det er primært et præference spørgsmål.


Alpaca

Uldgarn fra lama arten Alpaka, som opdrættes i Andesbjergene i Peru, er fra naturens hånd meget elastisk og stærkt. Derudover er det usædvanligt varmt, så vil du lave noget der holder dig varm i den koldeste vinter, er her det garn du skal kaste dig over, da det er varmere end normalt uld.

alpaca-mix-4434-lilla-violetAlpaca skal helst være fri for kemisk behandling inden farvning, for at bibeholde sine termiske og glinsende effekt. Det er meget blødt, kort og tæt i teksturen, som kan gøre det mere vindbestandigt, alt efter hvor stramt du strikker.

Alpaca er mest brugt i strikkeopskrifter, men det vil helt sikkert også gøre sig godt i hækleprojekter. Med garn af alpaka, får du resultater der er nemt at vedligeholde og som holder i mange år.

 

 

 


Hørgarn

drops-belle-garn-07-zinkHørgarn er oftest en blanding af bomuld og hør. Garnet er et meget let materiale og skaber lette men lune kreationer. Det er rigtig godt til opskrifter på let (vægtmæssigt) tøj, f.eks sjaler, cardigans og bolero.

Hør egner sig godt til kreationer der skal bruges om sommeren, da dens termiske effekt ligger på linje med bomuld. Bomulden som garnet ofte er spundet sammen med, sikrer at tøjet bliver slidstærkt og at det holder formen.

 

 

 

 


Mohair

Mohair garn er fnuglet, eksklusivt og findes både i uni color men også i long print med varierende farvenuancer.

Her er en type garn der er super lækkert at arbejde med, fordi det giver et lækkert karaktertræk til din opskrift. Det egner sig rigtigt godt til at være hovedperson i en opskrift, men det er også godt til at være birollen, der supplerer så godt at hovedrollen stråler endnu mere.

vivaldi-15-ceriseOfte er mohair spundet sammen med enten, silke, polyester eller uld for at give det nogle flere kvaliteter. Mohair kommer fra Angorageden der lever i New Zealand, og kom til danmark under 80’ernes kæmpe strikke og hækle boom.

Her har du et garn der egner sig godt til sommertoppe, sjaler og lette benvarmere.

 

 

 

 

 


Merino

Merinould stammer oprindeligt fra får der hovedsagligt lever i New Zealand. Fårene der lever i et af verdens smukkeste lande, producerer også noget af det lækreste uldgarn man kan tænke sig.

baby-merino-24-lys-himmelblaMerino bliver lavet i flere forskellige typer, f.eks. Baby merino og ekstra fine. Det er meget populært at strikke babytøj i, fordi det er kløfrit, varmeregulerende og garnet giver et jævnt maskeaftryk.

Baby Merino er ofte også superwash behandlet så det egner sig til at blive maskinvasket, hvilket er praktisk i forhold til børnetøj.

 

 

 

 

 


Strømpegarn

Strømpegarn er en underkategori som ikke må undervurderes. Man kan hurtigt få tanken om at almindeligt garn er godt nok at bruge til strømper, men strømpegran er forstærket til at kunne klare den ekstra belastning og slid strømper normalt er udsat for.

big-fabel-print-907-fun-timesDet er desuden superwash behandlet så det kan holde til at maskinvaskes på 40 grader uden at miste formen. Strømpegarn kan fås i alle de varianter og udtryk som du ønsker, men det er stærkere end normalt garn.

Du kan vælge mellem multifarvet, long print, uni color, at strikke med 1/ 2/ 3 tråde og vælge om det skal være uld, polyamid eller bomuld. Det er helt op til dig men vil du lave strømper, opnår du det bedste resultat ved at vælge en strømpe variant af dit ynglings garn.

 

 

 

 


Mælkegarn

Mælkegarn er lavet af 100 % mælk. Det lyder lidt vildt, men det er lavet af mælkeproteiner og egner sig godt til dem med sart hud. Det er blødt som vat og har en kølende effekt på huden i varmt vejr og varmende i koldt vejr. Ifølge rygter jeg har hørt (jeg har ikke kunnet finde noget videnskabeligt bevis, dog), så skulle det være helbredende og bakteriedræbende og derfor godt for dem med sart hud og eksem.

Ligger du inde med noget videnskabeligt på det her emne, vil jeg virkelig sætte pris på at høre fra dig, så jeg kan blive klogere på det her.


Silkegarn

kid-silk-unicolor-13-ceriseSilkegarn er gerne en blandings type med enten mohair eller bomuld. Uanset hvad det er blandet med, er det et dunlet garn. Det egner sig rigtig godt til lette kreationer hvor det ikke må føles tungt eller hvor fastheden skal være luftig.

 

 

 

 

 

 


Effekt/ Glitter/ Refleksgarn/ Pelsgarn

Herunder vil jeg kort beskrive fire garntyper som gør sig bedst når det bliver arbejdet med ind i et projekt, som en bitråd. De kan skabe de fineste effekter i et ellers basalt projekt.

Effektgarn

Effektgarn er en lidt uklar definition, men generelt er det garn der kan give et ekstra pift til din kreation. F.eks. kan nogle typer give følelsen af en pelskant, andre laver lange eller korte farveskift. Effektgarn er for det meste noget du strikker eller hækler med ind som en løber til hovedgarnet.

Glittergarn

Glittergarn er lavet af ca. 60 % cupro og 40 % metal med stærk glans.

Som navnet selv siger, så kan det sparke alle projekter langt ind i diskokuglen. Der er heller ikke nogen grænser for hvor og hvad du kan hækle det ind i.

glitter-guld-solv-01-guldDet kan være en festlig kant på skoletasken, et pift til huer, sjaler og halstørklæder, lidt ekstra glitter til en julesok (generelt til jule og nytårs kreationer er det meget brugt) og så hæklede min mor barbiekjoler i det, til mig for 25 år siden.

Tøj med glitter garn i, skal håndvaskes for at beholde den flotte glitrende effekt.

PS. De kjoler holder stadig deres flotte farver, her 25 år efter, og venter på at næste generation kan få glæde af dem.

 

 

 


Refleksgarn og reflekstråd

Refleksgarn er en ret ny opfindelse og den er altså genial!

I danmark har vi lange vinterperioder, hvor dagslyset er en gæst vi sjældent ser særlig mange timer om dagen. Derfor har vi en voksende kultur for at gå med refleks i trafikken. Vores børn er rigtig godt oplyst af indbyggede reflekser i flyverdragten indtil de begynder i skole, herefter kan det knibe med at få overbevist poderne om at reflekser er en del af garderoben.

rico-creative-gluhwurmchen-refleksgarn-006-bla(1)Vi ved alle, at hvis du ingen reflekser har på, er bilisters chance for at se dig lig nul, og selv om du har set bilen, så har bilen ikke set dig. Det kan ende fatalt.

Derfor er der kun god fornuft i at hækle eller strikke en hue eller et pandebånd til de unge mennesker med refleksgarn eller sy reflekstråd i det de allerede går med.  Du kan også hækle en oldemorfirkant fast om styret eller på cykelkurven på deres cykel, uden at det skal tage plads fra cykellygterne.

Reflekstråden kan sys ind i skoletasken eller ved knæet på vintertøjet. Mulighederne er uendelige så sammen med dit barn vil du helt sikkert finde mange flere kreative steder og måder at oplyse dem på, så de ikke føler sig kiksede.


Pelsgarn

De typer jeg indtil nu har set og prøvet egner sig bedst, til at lave lækre frække falske pelskanter på huer, hætter og ærmekanter. Med pelsgarn lider ingen dyr nød, men du får alligevel den lækre effekt som hvis du havde en ægte pelskant.

Det kan godt være lidt svært at strikke og hækle i, men med lidt ekstra tålmodighed, vil du opnå et rigtig fint resultat.

2

Leave a Reply