Hvordan læses et hækle diagram og hækle symboler

Hækle symboler er en alternativ metode til at læse opskrifter på. Med disse symboler vil et diagram være muligt at læse.

Symbol_Chain_smalleller Symbol_Chain_small_vertical betyder luftmaske (lm) eller chain (ch)

Symbol_SingleCrochet_small betyder fastmaske (fm) eller single crochet (sc)

Symbol_HalfDouble_small betyder halv stangmaske (hstgm) eller half double crochet (hdc)

Symbol_Double_small betyder stangmaske (stgm) eller double crochet (dc)

Symbol_Treble_small betyder dobbelt stangmaske (db-stgm) eller treble crochet (tr)

Symbol_SlipStitch_small betyder kædemaske (km) eller slip stich (sl st)

Symbol_4TrebleCluster_small betyder klynge (kl) eller cluster (cl). I dette symbol kan maskerne variere alt efter hvilken der skal bruges i klyngen. En klynge hækles i samme luftmaske bue (chain space) for at opnå bue-effekten.

 

Disse hækle symboler er mest benyttede og når du mestre disse, vil du nemt gennemskue andre hækle symboler.

Diagrammer er en mere universel måde at lave opskrifter på og allerede inden du begynder at hækle vil du kunne se hvordan mønstret kommer til at udarte sig, samt hvor runderne begynder og slutter.

Det anbefales dog at lære at læse en opskrift på skrift først, så du har bunden lagt for diagrammer som er lidt sværere.

Når du føler dig sikker i, metoden med at læse symboler og diagrammer, vil du kunne designe dine egne mønstre ved hjælp af et stykke ternet papir. Ellers findes der mange software programmer som vil kunne hjælpe dig med at designe.

Hvordan læses et diagram?

Et diagram er en tegning af et mønster (ligesom du kan se i billedet). Med et diagram vil du kunne se hvordan et projekt kommer til at se ud, alllerede inden du begynder (hvis du da ikke lige kan finde billeder af andres arbejde).
Et diagram skal altid læses imod urets retning.

Læs altid, uanset typen, opskriften igennem. På denne måde vil du kunne danne dig et overblik og opdage de ting i opskriften som vil få dig til at huske gentagelserne i den rigtige rækkefølge. Designeren kan ofte også have tilføjet info enten øverst eller nederst i opskriften, som du vil kunne få glæde af.

Arbejdes diagrammet i runder, arbejdes der imod urets retning og er projektet i rækker, skal du starte fra højre mod venstre.

En opskrift rummer som oftest: garntype, mål (gauge), hæklenålens størrelse, masketyper, bonus info og selve opskriften.

Husk at inden du starter opskriften, altid at lave en lille prøve af dit valgte garn, hvis du gerne vil have at størrelsen bliver som i opskriften. Garntypen, hæklenålen og din hæklefasthed varierer i det endelige mål, så snyd ikke dig selv, men lav den test. Så kan du tilføje eller trække fra i opskriften, så det kommer til at passe.

I starten vil det være naturligt at prøve sig lidt frem, indtil du fanger ideen med diagrammet, så giv ikke op!

Dét bliver nemmere!!