5
okt
2016
1

Hæklet hynde til tripp trap stolen

Vi elsker vores trip trap stole! Det gør de fleste som har én til deres barn.hæklet hynde til trip trap stol

Børnene bliver dog kolde i numsen om morgenen og vægrer sig ved at sidde på dem. Jeg forstår dem nu godt, det er ikke rart at sætte sig på en kold stol når man kommer fra sin varme seng.

Jeg har syet en del af disse hynder men da jeg ikke længere bruger så meget tid på at sy, så blev jeg helt vild glad da jeg så at en anden havde brugt ideen og lavet en opskrift til hynden!

Designeren hossangreen.dk

Alt kredit og kudos til hossandgreen.dk hvor du kan finde hendes virkelig gode opskrift.

Mine materialer og anbefalinger

Jeg har hæklet den blå i Bumbo akryl garn fra Bilka med en 3,5 mm hæklenål og den lilla i Torino polyakryl fra Kvickly med en 4 mm hæklenål. Og da jeg hækler meget stramt så passer den lilla bedst på stolen ud fra min hæklestil. hæklet hynde til trip trap stolhæklet hynde til trip trap stol

Jeg vil dog anbefale at du husker at prøve hynde af på stolen mens du hækler, så du ikke ender med en hynder der er for stor eller for lille, alt efter din hækle stil.

 

Af tid tror jeg, jeg brugte omkring 5 timer pr hynde, inkl. montering af de forskellige dele. Så faktisk et rigtig hurtigt lille projekt.

Der er meget palaver omrking akryl og meningerne er meget delte, men her er jeg helt enig med designeren i, at akryl garn kommer til sin ret. Det er slidstærkt, varmt og har intet imod lidt snavs som der nu engang kommer på en børnestol.

Status på en hæklet hynde til trip trap stol

Mine unger blev helt vildt glade, da jeg var færdig! Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at de virkelig havde manglet sådan en hynde hver, da jeg så deres glæde i øjnene!

Min store dreng på 4½ har allerede bestilt en mere, så han altid har en ren. Denne skal dog være i neon farver.

1

Leave a Reply