Magisk Ring

I hækling findes der flere metoder at starte en ring op, som skal danne starten på f.eks en bold.

Du kan vælge at starte med at lave en række luftmasker som du så forbinder med en kædemaske. Det er rimelig ukompliceret men når det gælder bolde, huer og bamser, så ser det altså bare bedre ud når du benytter en magisk ring.

Den magiske ring kan i starten godt se lidt bøvlet ud, men den er faktisk rigtig nem.

Her er hvordan jeg gør:

  1. vikle garn to gange rundt om 3 fingre
  2. tag fat i den tråd der ligger tættest på din håndflade, med hæklenålen
  3. hiv en løkke igennem og lav en kæde maske (eller slip stich)
  4. lav nu enten fastmasker eller stangmasker eller en helt anden maske, alt efter opskriften, (normalen er 6 fastmasker til bamser) hen over de to tråde.
  5. når du har lavet dine masker afslutter du med en kædemaske og trækker i den løse ende.
  6. Voila, nu har du en ring der slutter tæt (husk at hæfte)

Den magiske ring forhindrer at fyldet i bamserne falder ud, samtidig med at det ser en hel del bedre ud i forhold til en traditionel start.

Jeg har fundet en video til jer, som lærte mig den magiske ring.

Den er på amerikansk men hun er så dygtig til at vise sine metoder at du sagtens bare kan følge det hun gør.

Hectanooga er en af mine ynglings guruer når jeg skal lære nye teknikker, da jeg lægger stor vægt på en rar stemme og et par hænder der stille og roligt viser hvordan det skal gøres.