16
aug
2016
1

Når hverdagen rammer..

Jeg elsker at hækle, strikke, nørde med en bog og en spand kaffe, under et tæppe.

Men jeg elsker også at være sammen med mine børn, manden, familien, at arbejde og alt det andet som en hverdag byder på. Med to små børn, et ægteskab og et fuldtids arbejde så er min hverdag rigtig godt fyldt ud. I dette skal jeg finde til min hobby. Uden tvivl en prioritet jeg gør, både fordi jeg elsker at hækle, det er mit frirum og min måde at slappe af på efter en lang dag på jobbet.

Mit arbejdsliv har taget fart og jeg har aldrig haft så meget at se til som jeg har for tiden. Det er skønt, jeg udvikler mig i min nye oase og jeg møder dagligt udfordringer som jeg skal finde en løsning på med det samme. Jeg har haft mange forskellige slags job de sidste 12 år men det her er, uden tvivl, det bedste job jeg har haft.

Medbestemmelsen i dette job er skyhøjt. Jeg har så meget ansvar at jeg til enhver tid kan se mine successer og fejl. Der er kun mig til at lave fejl. Der er “kun” mig til at fejre mine successer. Jeg har selvfølgelig dejligt kollegeaer som altid er klar til at hjælpe over telefonen. OG en chef som passer så godt på mig, hun presser mig når jeg trænger til et kærligt spark og hun er skide god til at rose på den måde som jeg forstår. Jeg har haft min del af gode og dårlige chefer men denne er virkelig blandt de tre bedste. De to andre var mine chefer i mit første job, den anden var en chef i min tidligere branche, discount butik.

Mine børn vokser så hurtigt. Den lille er 2 og den store 4. De er så gode sammen, socialt og mentalt. De er en fest at have med i byen, her viser de deres artige ansigter hvor de viser deres djævlesider når vi er hjemme.
Livet med to små poder giver både grå hår og dejlige stunder. De er alt det børn skal være.

Jeg har virkelig haft det skidt med at jeg ikke har prioriteret denne blog så højt de sidste par måneder men lige nu er min tid for kompakt i forvejen. Så I må vente lidt mere med at se hvilke gode sager jeg går og hækler og strikker på.

Jeg laver ikke de vildt store ting eller ting hvor jeg skal koncentrere mig for meget for tiden. Det bliver til mange klude og til tv-hækleri.. du ved det hvor du bare skal gentage en simpel frekvens for hver runde.

 

1

Leave a Reply