24
okt
2016
0
billigt garn

Strikkede strømper – for bangebukse

Nu har jeg ikke strikket så længe og hver gang jeg går i gang med noget, er det stadig med en smule bæven for om jeg kan finde ud af det.
Jeg bliver heldigvis overrasket over mig selv hver gang alligevel. For jeg kan jo godt.

Jeg har garn liggende til to lækre jakker til min datter, garn min mor og min veninde er ankommet med, for ligesom at skubbe mig igang med at strikke tøj.

Men jeg tør sgu ikke!

Jeg skal stadig kigge på youtube videoer når jeg skal lave indtagninger (og de er stadig skide grimme) og så skræmmer det mig en smule at skulle lave den strikkeprøve.

Hvilket jo er fuldstændig fjollet når nu jeg sagtens kan lave både hækleprøver og strikke prøver uden problemer.

Min mor og min veninde strikker begge masser af trøjer og sweatre og er knald dygtige til det!

Så for at finde min egen lille niche har jeg efterhånden set mig meget varm på køkkenklude med et fint motiv og strømper.

OG da mit mod endnu ikke rækker til en ægte strømpe strikket på 4 strømpepinde, fandt jeg en opskrift på et par strømper der er strikket fladt og derefter syet sammen.

Jeg strikkede sådan et par i sidste uge til nogle bekendte som lige har fået en datter.

Det er en strømpe i retstrik og med rib i toppen.

Mountainwaever har denne opskrift (den hedder easy baby garter stitch tube socks)

Jeg glemte selvfølgelig at tage billeder af min version, men jeg var også under tidspres med at få dem strikket. Jeg skal alligevel lave flere så tager billeder til jer, når de er hoppet af pinden!

De vil være rigtig fine til masseproduktion til fødeafdelingen eller til hjemmefødselsordningen. (Jeg er hjemmeføder og kan kun tale varmt om den ordning, alle burde overveje muligheden for at føde hjemme)

0

Leave a Reply