15
jan
2017
0

Nemme Strømper for begyndere på 2 pinde

For lige omkring 6 måneder siden genoptog jeg strikning igen, sådan rigtig for alvor.
Jeg har kunnet strikke siden jeg var teen da min mor lærte mig det men det havde aldrig rigtig fanget mig.
Men i sommers følte jeg mig klar til at gå igang igen.
Jeg lånte lidt pinde af min mor og min bedste veninde og gik igang.

Siden da har jeg strikket en del klude, en enkelt forårsjakke til min datter på 2,5 år, og nu er jeg så ved at have lært mine ynglings strikke grænser at kende, jeg er ikke hende der kommer til at strikke lækre sweatre og sjaler.
Jeg er en strømpepige!!

Når jeg trævler pinterest tyndt så siger sweatre mig intet, jeg får ikke den der kriblen i fingrene hvor at man bliver nødt til at “pin’e” den. Den kriblen får jeg når jeg ser nogle flotte strømper!!

Fordi jeg stadig føler mig ny og grøn, så har tanken alligevel skræmt mig lidt om at strikke på flere pinde.
OG så er det jo godt at der findes en måde hvor jeg kan strikke nemme strømper på to pinde indtil jeg føler mig klar til at strikke på flere.

Jeg har simpelthen prøvet disse to opskrifter af, på nemme fladt-strikkede strømper:
1. The Easiest Knitted Socks EVER Diy og
2. Two Needle Socks

Den første giver en rigtig god forklaring på hvordan regnestykket skal være når det gælder at få metoden: flad strik, til at virke og den anden viser dig en rigtig god og nem måde at lave hæl og tå på.

Denne hæl og tå er strikket på nøjagtig samme måde og derfor opnår du hurtigt en fortrolighed med teknikken.

Teknikken med hæl og tå kaldes; wrap and turn og i denne youtube video kan du se hvordan den skal snøres:

 

0

Leave a Reply